Kirkegårdsleder til Fredens, Tranbjerg og Skåde Kirkegårde

Vi tilbyder en spændende kirkegårdslederstilling med ledelse på 3 kirkegårde, personalemæssigt, økonomisk og udviklingsmæssigt, samt udviklingsopgaver på de 14 kirkegårde i Aarhus Søndre Provsti i et nært samarbejde med de respektive menighedsråd og kirkegårdsmedarbejdere.
 
Du ansættes af bestyrelsen for kirkegårdssamarbejdet mellem Fredens, Tranbjerg og Skåde Menighedsråd. Arbejdsstedet er primært kirkegårdskontoret ved Fredens Kirkegård, Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby J. Dine tjenestesteder bliver alle kirkegårde i provstiet.
 
Der er nedsat et udvalg for udviklingsarbejdet på kirkegårdene. Udviklingsarbejdet sker i et tæt samarbejde med udvalget. Udvalget er også repræsenteret i bestyrelsen for kirkegårdssamarbejdet.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling. Fordelingen mellem kirkegårdsleder / udviklingskonsulent vægter 50/50 i stillingen.
 
Tiltrædelse den 1. februar 2020.
 
Ledelsesopgave i kirkegårdssamarbejdet: Fredens, Tranbjerg og Skåde sogne:
Du skal varetage den daglige ledelse af medarbejderne på Fredens, Tranbjerg og Skåde Kirkegårde og kirkegårdsadministrationen. Trivsel og faglig sparring prioriteres højt, lige såvel som understøttelse af samarbejdet mellem de 3 kirkegårde. Vi har pt. 8 kirkegårdsmedarbejdere og 2 administrative medarbejdere. Kirkegårdsadministrationen varetager også sekretærfunktion for kirkegårdslederen. Kirkegårdsmedarbejderne arbejder med stor selvstændighed i hverdagen i teams på de enkelte kirkegårde.
 
Udviklingsopgaven i provstiet:
Kirkegårdene er i disse år under forandring pga. ændrede begravelsesmønstre. Det er derfor nødvendigt at få omlagt og tilpasset kirkegårdene for løbende at kunne imødekomme det ændrede begravelsesmønster og samtidig bedst muligt udnytte plads og ressourcer på kirkegårdene.
 
Dette medfører en bevægelse, hvor gravstederne igen skal samles på middelalderkirkegården umiddelbart omkring kirken.
 
I Aarhus Søndre Provsti, som er et udpræget forstadsprovsti, hvor flere byer vokser, bliver der også et behov for, at disse kirkegårde kan rumme den voksende befolkning.
 
Det er en spændende udvikling, som er svær for menighedsrådene at håndtere alene. Det kræver helhedsløsninger med udviklingsplaner baseret på forudgående behovsanalyser.
 
Du bliver den faglige sparring for menighedsråd og kirkegårdsmedarbejderne i denne udviklingsproces. Du har blik for den enkelte kirkegårds særkende og værdien i forskelligheden på provstiets kirkegårde – så ikke alle kirkegårde kommer til at ligne hinanden med samme udtryk og beplantning.
 
Udviklingsopgaverne helt konkret:
  • Være faglig sparringspartner for kirkegårdsmedarbejdere og menighedsråd i forhold til udviklingsopgaverne
  • Udarbejde strategiplaner for kirkegårdsudviklingen og skitsetegninger af nye anlæg
  • Løbende justering af planer og tegninger (virkeligheden overhaler af og til udviklingsplanerne)
  • Udarbejde projekteringsplaner
  • Være behjælpelig med at indhente tilbud på større anlægsopgaver, som kræver eksterne leverandører
  • Være behjælpelig med at udarbejde plejeplaner for kirkegårdene
 
Egenskaber der kendetegner dig:
Du har sans for tradition samt moderne kirkegårdsdrift og kirkegårdskultur. Du har gode kommunikative evner såvel skriftligt som mundtligt.
 
Du er empatisk og diplomatisk og har en tillidsvækkende tilgang til dine omgivelser. Din fleksible indstilling viser sig ved gode samarbejdsevner.
 
Du har en relevant faglig baggrund og uddannelse, som gør dig i stand til at varetage ledelse, økonomi og udviklingsarbejdet på et højt fagligt niveau. Du har faglig indsigt i hele det grønne område og en praktisk tilgang til drift, pleje og planlægning. Du har blik for kulturværdier og for, at de enkelte kirkegårdes særkende og karakterfulde elementer på kirkegårdene bevares. Du har eksempelvis en uddannelse som landskabsarkitekt, have- og parkingeniør eller en master i landskab og planlægning eller lign. uddannelse.
 
Du har indgående kendskab til IT. Det forventes at du kan anvende Word, Excel og Outlook samt relevante tegneprogrammer.
 
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Stillingen er klassificeret i lønramme 34, skalatrin 47 for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Stillingen har Folkekirken som ansættelsesområde. Årslønnen udgør 452.119 kr. Der ydes pensionsbidrag på 18%. Stillingen er grænsedraget til Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.
 
Kørekort er nødvendigt og du skal være indstillet på at anvende egen bil til transport mellem tjenestestederne.
 
Sådan gør du:
Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag til HR-konsulent Pernille Weldingh på mail: PFW@KM.DK
 
Du kan få mere at vide om stillingen hos bestyrelsesformand Jens Holger Geil som træffes på mobilnr.: 23 31 01 49.
 
Ansøgningsfrist:  den 1. december 2019.
 
Der afholdes ansættelsessamtaler den 10. december 2019.